Gravmæler og epitafier

Selve kirken blev brugt som indendørs begravelsesplads indtil 1805, men af hygiejniske grunde blev det forbudt. Gravstederne blev handlet og gik også i arv indenfor familierne - det var finest og dyrest at ligge så tæt på alteret som muligt.
Ordet epitafium betyder ’ved graven’, men bruges om de gravmonumenter, som hænger på væggen i kirken. De kom på mode efter reformationen og udgjorde en dekorativ erstatning for de katolske sidealtre.

Af alle danske kirker, kun overgået af Roskilde Domkirke, er det i Køge Kirke hvori der findes flest gravsten i gulvet – i alt 125 eksemplarer, hvoraf de fleste er i renæssance eller barok stil.
Når en gravplads blev solgt eller giv i arv, blev de fleste blot forsynet med ny inskription.
Et eksempel kan ses på kirkens ældste gravsten, der blev hugget i første halvdel af 1300-årene til Cecilia Karlsdatter, men i 1557 blev overtaget af Chasten Skredere og hustru. Stenen kan ses i tårnrummet (våbenhuset).

I Køge Kirke findes 13 epitafier, hvoraf 11 har malede portrætter af de afdøde – følgende hænger op langs midterskibet:

• Epitafium for borgmester Peder Pedersen med hustruer og børn (1584-85)
• Epitafium for kontraadmiral Lauritz Christopher Ulfeldt og Catharina Due (1745)
• Epitafium for borgmester Hans hustru Drude Hansdatter (1624)
• Epitafium for borgmester Rasmus Sørensen Brochmand (1599)
• Epitafium for provst Christen Lauritsen Glob med fire hustruer og otte børn (1639)
• Epitafium for Christen Caspersen Schøller og hustru Anna Rasmusdatter (1660)
• Epitafium for borgmester Enevold Rasmussen Brochmand og Margrethe Rasmusdatter (1666)
• Det er uvist hvem de tre personer på epitafiet er, men ifølge Danmarks Kirker, er det muligt at portrætterne er af Hans Kræmmer og Konrad Richter og deres fælles hustru Anna. (omkring 1624)

Folderen om Køge Kirkes epitafier kan købes i kirken for 10 kr., der går direkte til menighedplejen

Læs også folderen 'Begravet i Køge Kirke - gravmæler for en hedengangen menighed' ved at klikke på billedet