Gå på opdagelse i Køge Kirke - Bliv Minikonfirmand

Minikonfirmand er et gratis tilbud fra kirken til alle elever i 3.klasse på Søndre Skole i Køge.  

Igennem de 8 gange hvor vi mødes, skal vi have det sjovt med at lære kirken at kende. Vi skal prøve prædikestolen og orglet, vi skal døbe vores bamser, lege, synge, høre gode historier fra bibelen, være kreative og spise chokoladekiks. 

Hele forløbet sluttes af med en højtidelig minikonfirmation i kirken. 

Man behøver ikke at være døbt for at blive minikonfirmand. Og man behøver heller ikke være minikonfirmand for senere at blive konfirmeret. Men det skader nok heller ikke.

Praktisk info

Første gang vi mødes er Tirsdag den 17. april klokken 14.00 lige udenfor skolen, hvor I bliver hentet i bus, der kører jer ind til Køge Kirke.
Vi er færdige med minikonfirmand kl.15.50. Herefter kan man enten køre med bussen tilbage til skolen (hvor vi ca. er kl. 16.00) eller også kan man selv komme videre fra kirken.
Husk at meddele til SFO, at du går til minikonfirmand.
Vi mødes frem til og med den 5. juni 2018
Søndag den 10. juni 2018 kl. 10.00 holder vi minikonfirmation i kirken, hvor man er velkommen til at tage venner og familie med.

Tilmelding

For at vi kan vide, hvor mange chokoladekiks vi skal have klar, er tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig ved at klikke her (der kommer en automatisk bekræftelse når man er tilmeldt)

Hvis I har nogen spørgsmål er I velkomne til at kontakte Mette på telefon 60 11 86 00.

Vi glæder os!

Mette Nielsen
Sognemedhjælper