Strikkeklub

Den 30. juni 2017 startede Køge Kirkes strikkeklub - her er der plads til alle.
Vi strikker dåbsklude til sognets børn, men også sprutter, hagesmække, hjelme og suttesnore.
 
Vi mødes på torsdage i lige uger mellem 9.30 og 11.30. Vi strikker, snakker og hygger os sammen.
 
 
 
Hvad er en dåbsklud
Dåbskluden er strikket i merceriseret bomuldsgarn. Den ligger på døbefonten i kirken, når der er dåb, og bruges til at tørre vandet af den døbtes hoved. Tanken er, at barnet får dåbskluden med hjem som gave og som minde. I Køge Kirke har vi købt strikkeopskrifter af Ann Maj Lorenzen, der arbejder  som sogne- og hospicepræst i Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat i Jylland.
Læs mere om dåbskluden ved at klikke her

Hvis man vil være med i strikkeklubben kan man kontakte sognemedhjælper Mette Nielsen på men@koegekirke.dk eller 60 11 86 00.