Sjælesorg på nettet

Sjælesorg på Nettet (SPN) er folkekirkens digitale online tjeneste til alle der måtte ønske en sjælesorgssamtale på internettet.
I 2013 blev der taget initiativ til at åbne en virtuel portal til sjælesorgen og i 2016 blev det, med Kirkeministeriets godkendelse og en bevilling på 8,3 millioner kr. fra Fællesfonden og
landets ti stifter, muligt at realisere en organiseret folkekirkelig online chatlinie.
Tanken bag initiativet er, at folkekirken skal være der, hvor mennesker er.

Tallene fra Danmarks Statistik viser danskernes brug af internettet. Mere end 92% af danskerne har online adgang og mere end 87 % er online hver dag. Så det er helt afgørende at folkekirken også er tilstede på nettet, så alle der har en smartphone, ipad eller en computer kan kontakte en af folkekirkens præster på Sjælesorg.nu og få en sjælesorgssamtale.

Sjælesorg på nettet (SPN) ønsker at bringe sjælesorg ind i den almindelige danskers hverdag via internettet, så enhver, der søger svar eller ønsker sjælesorg, som betyder omsorg for sjælen, bliver gjort bekendt med muligheden for en samtale med en præst om åndelige og eksistentielle spørgsmål.

Sjælesorg på Nettet findes på Sjælesorg.nu, hvor man i åbningstiden kan chatte med en præst.

​Klik på billedet herunder, for at komme direkte til chatten - åbningstiderne er: Mandag - torsdag: 13.30 - 17.00 & 19.00 -22.30 OBS! Mandag er chatten også åben fra 9.00-12.30
 
Klik her for at komme til sjaelesorg.nu